Hvad er PTSD og c-PTSD?
Og hvad står det for?
PTSD står for post traumatisk stress forstyrrelse og beskriver de symptomer, der kan ramme os, hvis vi udsættes for eller er vidne til en svært belastende begivenhed, et såkaldt traume. Dette kan være katastrofelignende begivenheder, overfald, voldtægt og lignende.
Ved PTSD varer reaktionen ved længe efter den belastende hændelse er ophørt, og personen udviser typisk en bred række af symptomer, der påvirker hverdagen og ens måde at fungere på.
Ved gentagne svære traumer kan personen udvikle et bredere symptombillede, som kalder kompleks PTSD, forkortet c-PTSD.

Hvordan opleves PTSD?
Og hvordan kan jeg genkende symptomerne?
PTSD
Symptomerne på PTSD er livagtig genoplevelse af traumet i såkaldte flashbacks, eller som mareridt. Desuden forsøger personen at undgå omstændigheder, der minder om den traumatiske oplevelse eller oplever ekstremt højt ubehag ved det. Derudover oplever man en øget årvågenhed og fornemmelse af konstant at være i alarmberedskab.
Hos nogen mennesker ses der også dissociative symptomer, som betyder, at man føler sig adskilt fra sig selv eller fra virkeligheden.
Kompleks PTSD
Ved langvarig eller gentagen udsættelse for alvorlige traumer, såsom ved børnemishandling eller gentagne seksuelle overgreb, kan man udover PTSD-symptomerne beskrevet oven for udvikle problemer med f.eks. svære og intense følelser af skyld, skam eller værdiløshed, ligesom der kan opstå vanskeligheder med at danne relationer til andre og med at håndtere følelser som f.eks. vrede eller sorg.
Dette forventes i det nye, kommende diagnosesystem (ICD-11) at få betegnelsen Kompleks PTSD (forkortet C-PTSD).
Få svar på om du har PTSD
Med vores udredningsforløb
Kontakt os for at bestille tid eller hvis du har spørgsmål omkring PTSD – vi er kun et opkald væk.
Telefon: 93 96 70 09
Email: info@psykiatriskklinikesbjerg.dk
En udredning for PTSD starter med en forsamtale, som er en bred psykiatrisk vurdering.
Efter forsamtalen vil der typisk være behov for en opfølgende samtale, hvor vi går mere i dybden med de særlige symptomer på og årsager til mulig PTSD eller kompleks PTSD.
Vi vil gerne afdække, hvad du har været udsat for, hvordan du har reageret i dagene/ugerne og månederne efter traumet samt hvordan du er påvirket i dag. I nogle tilfælde anvender vi målrettede spørgeskemaer til at vurdere omfang af symptomer og graden af belastning.
Udredningen afsluttes med en personlig tilbagemelding med gennemgang af udredningens resultat og rådgivning ift. hvor og hvordan man er bedst hjulpet. Hvis du tilhører den regionale psykiatris målgruppe, kan vi være behjælpelige med henvisning hertil.
Man er altid velkommen til at have en pårørende med til samtalen til støtte undervejs.