Hvad er depression & bipolar affektiv sindslidelse?
De affektive lidelser
Depression er en stemningslidelse, hvor man føler sig meget trist, træt og mangler lyst til ting, som man normalt ville nyde.
Det er ikke det samme som at være ked af det i kort tid; det varer ofte i uger eller længere. Depressioner kan komme gentagne gange i en persons liv. Depression kan forekomme i grader fra let til svær.
Ved bipolar affektiv sindslidelse er derudover depressioner også manie. En mani er en periode med øget energi, løftet stemningsleje og andre symptomer, såsom irritabilitet, negativt påvirket dømmekraft og mindsket søvnbehov.
Begge tilstande er sygdomme, ligesom hvis man brækker en arm – det er ikke ens egen skyld, og det kan behandles med hjælp fra en læge, psykolog, medicin eller terapi. Ofte kan man, når man taler med personen, konstatere, at vedkommende har været gennem belastninger af den ene eller anden art. I andre tilfælde ses dette ikke.
Typiske træk ved depressive episoder
Hvordan kan jeg genkende symptomerne?
- Tilbagevendende tanker om, at man ikke er god nok.
- Tilbagevendende tanker om, alting er håbløst og i alvorlige tilfælde selvmordstanker.
- At man ikke har energi eller lyst til at lave noget.
- At man taler mindre end man plejer eller trækker sig fra sine nære.
- At de ting, man plejer at holde af at foretage sig, føles ligegyldige.
- Svært ved at sove eller sover for meget.
- Ondt i kroppen uden nogen fysisk grund.
Typiske træk ved maniske episoder
Hvordan kan jeg genkende symptomerne?
- Usædvanligt højt energiniveau.
- Intens glæde, opstemthed eller ligefrem eufori.
- Irritabilitet eller vredesudbrud.
- Nedsat behov for søvn og hvile.
- Man kan blive noget overmodig og få øget selvtillid, hvilket kan påvirke dømmekraften. Dette kan bevirke, at man foretager sig handlinger, man bagefter kan fortryde.
- Tænkningen kan påvirkes med mange tanker og problemer med at samle sig og fokusere.
Få svar på om du lider af depression eller bipolar affektiv sindslidelse
Med vores udredningsforløb
Kontakt os for at bestille tid eller hvis du har spørgsmål omkring depression eller bipolar affektiv sindslidelse – vi er kun et opkald væk.
Telefon: 93 96 70 09
Email: info@psykiatriskklinikesbjerg.dk
1. Samtale
Hvis man oplever symptomer på mani, bør man udredes nærmere for bipolar affektiv sindslidelse. Her vil vi efter forsamtalen ofte bede dig registrere dit stemningsleje og andre symptomer over en vis tidsperiode for at få afklaret omfanget af svingningerne.
2. Behandling
Vi tilbyder udredning for både depression og mani, ligesom vi kan behandle det medikamentelt. Vi kan også lave en henvisning til den regionale psykiatri, særligt i tilfælde af nyopstået bipolar sindslidelse, eller hvis man er psykiatriens målgruppe grundet graden af ens depression.