Om klinikken
Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.
Vi har alle tre har lang erfaring i psykiatrien og er gået sammen for at lave en klinik med fokus på et tryg, personlig atmosfære og udredning og behandling af høj kvalitet. Vi er to faggrupper, speciallæge og specialpsykologer.
Speciallæger i psykiatri (psykiatere) har en kandidatuddannelse i medicin, dernæst en 1-1 ½ år lang turnus eller klinisk basisuddannelse på forskellige hospitalsafdelinger og/eller hos praktiserende læger og herefter en speciallægeuddannelse i psykiatri. Speciallægeuddannelsen varer fem år og foregår på psykiatriske sengeafdelinger og i lokalpsykiatriske ambulatorier.
Specialpsykologer har en kandidatuddannelse i psykologi,og dernæst en 2-årig autorisationsproces. Herefter ansættes man i en 4-årig praksisuddannelse inden for psykiatri, som foregår på psykiatriske sengeafdelinger og i lokalpsykiatriske ambulatorier.
Speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen
Specialpsykolog i psykiatri Charlotte Hedegaard
Specialpsykolog i psykiatri Ida Hansted Villesen
Ida har arbejdet i den regionale psykiatri fra 2008 til 2023 og har været inden for almen udredning og terapeutisk behandling, samt ansat på sengeafsnit og i retspsykiatrien, hvorfra hun har særlige kompetencer inden for voldsrisikovurdering. Fra 2023 har Ida været beskæftiget i en privat klinik. Ida er medlem af Dansk Psykologforening og Retspsykologisk Selskab.
Klinikkens formål
Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling af personer over 18 år. Vi leverer en høj kvalitet i en personlig og tryg atmosfære.
Vores udredning og behandling er naturligvis i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derudover har vi mulighed for at tilpasse udredningens tempo både til dine ønsker og til, hvad der er hensigtsmæssigt ift. den givne udredningsopgave.
Vi bestræber os på tidseffektive udredningsforløb, med mindre en længere observation er relevant for udredningen.
I klinikken er der et tæt samarbejde mellem psykiater og specialpsykologer i psykiatri, hvilket optimerer kvaliteten og sikrer et større helhedssyn på vores patienter.
Vi har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.
Journalføring
Vi fører grundigt journal i vores journalsystem. Vi oplyser ikke andre instanser om dit forløb hos os, med mindre du har givet samtykke hertil. Vi indberetter til Landspatientregistret hos Sundhedsdatastyrelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Viderehenvisning
Hvis vi vurderer, at der er behov for en anden eller mere intensiv behandling end vi kan tilbyde, har vi mulighed for at henvise til den regionale psykiatris visitation, ligesom vi også gerne laver udtalelser og erklæringer til brug for eksempelvis egen læge eller til kommunale instanser og forsikringsselskaber.
Relevante links